Rigkærsafbrænding

Kort resume

Afbrænding som et værktøj til naturpleje har i Danmark primært været benyttet i forbindelse med pleje af heder. Formålet med dette projekt er at belyse og bidrage til viden om den effekt afbrænding kan have som tiltag i naturplejen af rigkær. Desuden har formålet været at opnå erfaringer med afbrænding af rigkær med stor mængde ophobet førne.


Rapporten bringer resultaterne fra forsøg i 3 år med forårsafbrænding af førne

i rigkær (2016-2018). Der er tale om resultater fra et før og efter forårs-

afbrænding på 5 lokaliteter med Butblomstret Siv (Juncus subnodulosus) og

4 lokaliteter med Kær-Star (Carex acutiformis).


Rigkær som domineres af Butblomstret Siv og Kær-Star på grund af manglende eller for svag

græsning, taber arter, da disse to højtvoksende arter, danner store mængder førne. Udsættes græssende dyr i plejen af disse arealer, undgår dyrene helst områder med ophobet førne og for små mængder af attraktive arter.


Projektet har dokumenteret, at forårsafbrænding af førne i forsøgsfelterne i de udvalgte rigkær, er et velegnet restaureringsværktøj. En af de overordnede konklusioner på projektet er, at afbrænding er et godt alternativ eller supplement i vekseldrift med slåning, og at afbrænding fungerer godt som indledende pleje til etablering af græsning, idet det fremmede de græssende dyrs interesse for vegetationen.


Der er gennem projektet opnået erfaring med kontrolleret afbrænding af rigkær med høj mængde af førne og vist hvordan afbrændingen kan kontrolleres. Som yderligere resultat har vi hos såvel natur- og brandmyndigheder, som hos andre naturinteresserede, der måske er bekymrede for særlige organismegrupper i forbindelse med afbrænding, fået øget forståelse for nødvendigheden af og muligheden for kontrolleret afbrænding i naturpleje.

Skud af Sump-Hullæbe og larve af vanddrikker
Skud af Sump-Hullæbe og larve af vanddrikker
Blomstrende Tormentil ved Broløs
Blomstrende Tormentil ved Broløs
Grene og stubbe fra tidligere nedskæringer af kratt
Grene og stubbe fra tidligere nedskæringer af kratt
Gode rigkær har en veludviklet mosflora
Gode rigkær har en veludviklet mosflora
Mose-perlemorsommerfugl ved Broløs
Mose-perlemorsommerfugl ved Broløs
Blomstrende tue af Rust-Skæne
Blomstrende tue af Rust-Skæne
Odderdams Enge med mange Hjortetrøst
Odderdams Enge med mange Hjortetrøst
Blomstrende Gøgeurter mellem stødskud af Rød-El.
Blomstrende Gøgeurter mellem stødskud af Rød-El.
Larve af Vanddrikker på Kær-Star
Larve af Vanddrikker på Kær-Star
Piberensermos
Piberensermos
Odderdams Enge 3 uger efter afbrænding
Odderdams Enge 3 uger efter afbrænding

Konklusioner vedr. påvirkning af vegetationen:

  • Naturkvalitet fremmes ved at spire- og etableringsmulighed for flere gode kærarter øges.
  • Mosser, fx Piberensermos (Paludella Squarrosa), trives generelt. Kun de næringsbegunstigede, hurtigt voksende mosser i løse tuer, fx Spids Spydmos (Calliergonella cuspidatum), påvirkes af varmen fra ilden.
  • Højden af Butbl. Siv er uændret efter 3 år og svagt reduceret for Kær-Stars vedkommende.
  • Små eksemplarer af vedplanter (< ca. 1½ m) mister knopper. Nedskåret rød-el på lokalitet med slæt tog dog til genmæle med kraftig vækst i 2018.

Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding           i samarbejde med Natur&Landbrug ApS


Formål: At dokumentere om forårsafbrænding af vissent plantemateriale (førn) i rigkær, der af forskellige årsager ikke lever op til en god naturtilstand, er et velegnet værktøj til naturpleje af disse områder.

Erfaringer med afbrænding af rigkær i praksis:

  • Afbrænding i tør frostluft på frossen jord giver god afbrænding, dvs. fjerner mest førn.
  • Afbrænding er et godt alternativ eller supplement i vekseldrift med slåning og græsning.
  • Afbrænding fungerer godt som førstegangspleje, idet det fremmer de græssende dyrs interesse for vegetationen.
  • Det kan lade sig gøre! Ingen tørvebrand på disse trykvandslokaliteter.
Førne presset mod jorden fænger ikke ved afbrænding
Førne presset mod jorden fænger ikke ved afbrænding
På våde lokaliteterer det en fordel at brænde i frost
På våde lokaliteterer det en fordel at brænde i frost
Medvindsbrand
Medvindsbrand
Gunstigt vejr kan forekommer fra februar til april
Gunstigt vejr kan forekommer fra februar til april
Efter afbrænding fremstår arealet grønt og tiltrækkende for kvæg
Efter afbrænding fremstår arealet grønt og tiltrækkende for kvæg
Lokalt medlem af DN deltog bl.a. i Lejre Kommune
Lokalt medlem af DN deltog bl.a. i Lejre Kommune
Etablering af brandbælte omkring prøvefeltet i Vaserne.
Etablering af brandbælte omkring prøvefeltet i Vaserne.
Top-Star tuer har en sokkel af tør tørv, som brænder let.
Top-Star tuer har en sokkel af tør tørv, som brænder let.
Brændt tue af Top-Star.
Brændt tue af Top-Star.
Kvæget vil meget gerne ind til den afbrændte del
Kvæget vil meget gerne ind til den afbrændte del

Projektet er udført i samarbejde med Lejre, Rudersdal, Hillerød og Mariagerfjord kommuner, NST Nordsjælland samt lokale lodsejere.

 

Projektet er støttet af Aage V Jensen Naturfond og 15. juni Fonden